Foto: Kevin Atkins Musikalsk sensation ved
Poul Høxbro
Jens-Peter
Müller, FolkBaltica (Tyskland)
Om Esk koncert i Helmuth
Lizt Halle, Graz
Høxbro viste sig som en indfølende virtuos på benfløjter, hornpibe og kohorn; dansant og rytmisk akkompagneret af koklokker og bones ... En mindeværdig koncert hvis følsomme og kunstneriske udtryk genialt kompletterede de højstinteressante musikhistoriske aspekter. Kritik in
Szabos kritischem Journal der Alten Musik (Østrig)
Og fra Danmark...
Festivalens aktiviteter skiftede tilbage til John Waldron Auditoriet for en eftermiddagskoncert med Poul Høxbbro, enmandsensemble og historiefortæller fra Danmark. Området for hans entusiasme og viden er middelalderens Europa. Hans metode er at stå alene midt på scenen med en tromme over skulderen og en fløjte, enten i munden når han spiller, eller i hånden når han fortæller sine historier. Den musik Høxbro skabte (af og til skiftede han til til triangel, bones og dobbeltfløjter) kommer fra middelalderlige kilder fra forskellige dele af kontinentet. Ikke et slag var forkert, ikke en tone forfejlet. Men hvad der er endnu vigtigere: Hele udvalget af materiale kompletterede sig til et kulturelt landskab, der må komme meget tæt på en sandsynlig optræden engang for længe siden. Med historier så overbevisende fortalt og musik spillet så indtagende, blev Høxbros optræden hele festivalens højdepunkt, i alle fald for denne skribent. Peter Jacobi,
Herald-Times (Bloomington, USA)
...
Vi vidste, at han var god, at han var blændende. Alligevel overraskede han, for vi vidste ikke, at han var så god. Poul Høxbro driver musikanteriet til sin yderste grænse. Hans teknik, eller rettere: Hans sofistikerede musikalske ekvilibrisme er næppe set magen til. Selv når han (i overført betydning) midt i sin musik står på hovedet, slår omvendte saltomortaler på sin tonerække, og gør det, man knapt troede muligt, så er alt, hvad han foretager sig gennemmusikalsk, ikke kun hans toner, også hans bevægelser, hans mimik´... Hans bravournummer er når han slår på tromme med den ene hånd og spiller på fløjte med den anden, vel at mærke i de mest vilde, frie og komplicerede rytmer til et velordnet mylder af toner, hvis kvalitet ligger tæt på himlens lette, vingede væsner. Poul Høxbro er det lille instruments store mand, og jeg mener ikke, at dansk musikliv har noget, der ligner ham. Svend Erik
Sørensen, Fyens Stiftstidende
|