... Fløjtens magi ...

Poul Høxbro - fløjter og fortælling

I huler i sydtyskland har man fundet verdens ældste musikinstrumenter:
Fint forarbejde fløjter af knogler fra gåsegrib, svane og mammut.
De er mellem 35.000 og 40.000 år gamle!

Siden den tid har fløjten rørt os med sin dragende og inderlige klang.

I dette program har fløjtevirtuosen og historiefortælleren, Poul Høxbro, samlet et udvalg af sine fløjter og inviterer til en oplevelse med toner og fortællinger fra oldtid til barok. Programmet vil byde på urtidsstemninger, vikingeklange og middelaldertoner. Skandinavisk folkemusik, renæssancedanse og solosuiter fra barokken. Fløjterne som kan høres til koncerten er blandt andre den urgamle benfløjte, middelalderens enhåndsfløjte og tromme, den særprægede nordiske seljefløjte og den vidunderlige irske low whistle.
Ind imellem musikken væves forklaringer, citater og magiske historier om fløjter og fløjtespillere.

tilbage til soloprogrammer